Oversigt
Appen åbner her. Du ser med det samme, om der er nye beskeder eller kontaktbogsnoter, hvilke fag der har lektier i morgen, og hvad der er skrevet i ugeplanen i dag — for hvert barn.
Android-app til ForældreIntra
Intra Beskeder åbner på en oversigt: nye beskeder, kontaktbog, morgendagens lektier og dagens ugeplan. Ét login dækker alle børn. Har du flere børn, slår appen identiske beskeder sammen, så du ikke sidder med en kopi for hvert barn.
Et login dækker alle børn. Du vælger skolen på en liste — kun den første forælder fra skolen skal kende adressen. Du læser, svarer, finder lektier og ringer til klassekammeraternes forældre uden at bladre rundt på Intra i en browser.
Appen åbner her. Du ser med det samme, om der er nye beskeder eller kontaktbogsnoter, hvilke fag der har lektier i morgen, og hvad der er skrevet i ugeplanen i dag — for hvert barn.
Beskeder fra alle børn i én liste. Ulæste ligger øverst. Filtrér på det enkelte barn, når du har brug for det.
Læs tråde, svar, svar alle og skriv Ny. Stryg for at slette eller skifte læst. Vedhæftninger åbnes med papirclips.
Kontaktbogen kan du læse, svare i og skrive nye noter til. Opslag er kun til læsning – med billeder du kan zoome ind på.
Se lektiebogen én skoledag ad gangen for alle børn. Blade frem og tilbage, og læg valgfrit opgaverne over i Family Tasks.
Klassekontakter som en almindelig telefonbog: søg på forælder eller barn, ring, send mail, vis rute – eller skriv en Intra-besked.
Klassens ugeplan med skema og generelle noter. Appen kan også minde om nye ugeplaner, typisk fredag eftermiddag.
Lav en kalenderaftale eller en Family Tasks-opgave ud fra en besked. Valgfri Cloud AI (egen nøgle) foreslår titel og dato, som du selv retter og gemmer.
Login, beskeder, kontaktbog, opslag, ugeplan og klassekontakter gemmes krypteret på telefonen. PIN er påkrævet; biometri er valgfri.
Privatliv
Appen har ingen egen server med dit Intra-indhold. Det, der gemmes lokalt – login, indstillinger og den hentede post – er krypteret på enheden (AES-256, nøgler i Android Keystore). Android Backup er slået fra. PIN gemmes kun som hash. Se privatlivspolitikken for detaljerne.
Lektier
Under Lektier viser appen lektiebogen for én skoledag. Den starter på i morgen – eller næste mandag, hvis det er weekend. Pilene hopper over lørdag og søndag.
Chippen Alle lægger børnenes lektier under hinanden. Vælg et barn, hvis du kun vil se det ene. Fag, tekst og links fra Intra følger med.
Lektier vises altid i appen. Vil du også have dem som opgaver, slår du synkronisering til under Family Tasks.
Kontakt
Kontakt samler forældrene fra de klasser, dine børn går i, i én alfabetisk liste. Hver person vises én gang, også hvis de har børn i flere klasser: Far til Sofie (1.A) og Noah (4.B).
Søg på forældernavn eller barn. Tryk på en række for at ringe, sende mail, åbne rutevejledning – eller starte en Intra-besked med modtageren valgt.
Filtrér listen med de samme børne-chips som i indbakken.
Påmindelser
Åbn en besked og tryk Lav påmindelse. Appen foreslår titel og dato – med Cloud AI, hvis du har slået det til, ellers udfylder du selv. Du ser altid udkastet og vælger Gem eller Annuller.
En heldagsbegivenhed minder typisk aftenen før. Family Tasks-opgaven lægges dagen før, med barnets fornavn som Person-tag.